Morningstarsvenner.dk

Sådan startede det!

Denne besked sendte jeg på sms til en af mine veninder... Oplevelsen blev starten på støtteforeningen "Morningstarsvenner".

For et par dage siden havde vi en spændende oplevelse her i Mombasa.

Vi havde bevæget os uden for hotellet, på vej mod en lille park. Jeg blev stoppet af en mand som sagde, at han arbejdede på hotellet som sikkerhedsvagt, og at hans kone arbejder på en skole i deres landsby. Efter noget tid spurgte han, om vi ville med til landsbyen og se skolen. Jeg ville gerne, familien var skeptisk. Vi skulle bare lige køre 10 min med en Tuk Tuk... Han satte os af, og manden sagde, at Tuk Tuk'en  ville vente, og vi skulle først betale på returvejen. Godt! Vi kom til landsbyen.

 

I den værste slum sov pigerne på et vådt gulv

Værste slum, ubegribeligt... Vi kom til fin lille skole. 300 børn. 30 forældreløse. vi mødte Eric, skolelederen, og vi var rundt i alle klasser og alle børn sang for os.

Bagefter ville han tage os med på en cafe så vi kunne snakke....: De forældreløse piger sover i kirken på gulvet. Men det har regnet, og gulvet er vådt.

De ville meget gerne have en køjeseng . Der kan sove 5 piger oppe og 5 nede

120$ for sengen - Jeg sagde ok!

120$ sagde han, sengen kostede, jeg sagde ok. Sengen ville stå klar om aftenen. Jeg gav ham pengene.

Han ville hente os lørdag kl. 10 så vi kunne se sengen. Jeg sov næsten ikke i nat. Bad til at han ville komme...

Jeg kunne allerede høre min mand sige "Hvad sagde jeg"....

Vi gik ud på gaden kl. 10 (han ville ikke at hotellet skulle se ham sammen med os) 5 min. over.... 10 min. over.... jeg kunne allerede høre min mand ville sige.... "Hva' sagde jeg"!

.... Og så, susende bag på en motorcykel, kommer Mister Ben. Tuk Tuk'en  kommer og vi kører. Ben fortæller, at snedkerens kone har været syg, og han er bagud med at lave sengen. Men vi kan gå til værkstedet og se sengen.  Den var så flot.

Han foreslår mig, at Hjalmer og Halfdans navne bliver graveret ind i sengen, og han lover, at den kan holde i 25 år.

Han vil sende mig billeder, når sengen er installeret i kirken og pigerne sover i den.

Det var sådan en dejlig livsbekræftende oplevelse, og jeg vil virkelig gerne, om jeg måske kan hjælpe skolen på en anden måde.